En bestyrelsesevaluering forbedrer samspillet mellem direktion og bestyrelse og sætter fokus på bestyrelsens rolle og kompetencer. Den giver virksomheden en faktuel platform for diskussion af både status og forbedringsmuligheder, f.eks i samarbejdet mellem bestyrelse og direktion samt hvorvidt tiden anvendes effektivt og på de rette ting.
Foruden de afledte forbedringer, imødekommer evalueringen også ”God Selskabsledelses” anbefaling om regelmæssige evalueringer af bestyrelsesarbejdet.
People’s evalueringssystem har været anvendt i mere end 12 år blandt førende danske selskaber. Det giver os en enestående mulighed for at benchmarke, den enkelte bestyrelse op mod en gruppe på over 50 relevante evalueringer. Det er nok det mest anvendte system i Danmark blandt mellemstore og store selskaber, og systemet anbefales af en række fremtrædende erhvervsfolk. Disse kan oplyses ved henvendelse.
People’s evalueringssystem er baseret på selvevaluering og fokuserer på bestyrelsen og samspillet med direktionen. Det er både bestyrelsen som helhed, direktionen og de individuelle medlemmer, som er omfattet af evalueringen.
På trods af systemets anerkendelse og udbredelse er det enkelt og i høj grad baseret på bestyrelsens og direktionens individuelle input. Systemet er tidsmæssigt overkommeligt at anvende for alle parter. Dette medfører, at de samlede omkostninger for anvendelse af systemet er relative lave.
Vi står naturligvis gerne til rådighed for en uforpligtende uddybning efter ønske.
Læs mere på www.people.dk
Seneste kommentarer